Udfasningen af tilskud til el på biomasse står til at få store konsekvenser for flere kraftvarmeværker, der har investeret massivt i biomasseanlæg
Mens sommerens politiske energiaftale havde fokus på at sænke el- og varmeprisen for forbrugerne, truer udmøntningen af aftalen nu med at trække tæppet væk under nogle store investeringer hos en række kraftvarmeværker, som tvinger dem til at hæve deres varmepriser.

“For os medfører forslaget, at der på Avedøreværkets blok 2 genereres ekstraomkostninger for 1 mia. kr. Det vil betyde, at fjernvarmepriserne stiger, og vi frygter, at det vil få store såvel som små kunder til at forlade os og gå over til individuelle varmepumper,” fortæller direktør Lars Gullev fra Vestegnens Kraftvarmeselskab VEKS. Her har de lavet en aftale med Ørsted om varmekøb frem til 2027, som bl.a. betyder, at Avedøreværkets ene blok blev ombygget til 100 pct. biomasse i 2013.

Problemet er nu, at et lovforslag vil gøre støtten til el produceret med biomasse begrænset til en afskrivningsperiode på maksimalt 20 år med tilbagevirkende kraft, hvilket fører til, at værket mister sin støtte i 2022 – fem år før deres investering reelt er afskrevet.

Koncerndirektør for Ørsted Bioenergy og Thermal Power Thomas Dalsgaard forklarer, at de har arbejdet med 15-årige aftaler i tillid til de gældende rammevilkår. “Hvis disse rammevilkår ændres midt i aftaleperioden, vil det indebære betydelige tab for os og for varmekunderne. Det er meget usædvanligt, at tæppet på den måde trækkes væk under investeringer, som vi har foretaget for flere år siden,” siger han.

Hovedstadsområdet er ikke det eneste sted, hvor fjernvarmekunder kan blive ramt af stigende priser på grund af forslaget fra energiaftalen. Også Verdo i Randers, Herningværket og Assens Fjernvarme står til at få frataget tilskud til elproduktionen, og da selskaberne samtidig skal stille deres el til rådighed for markedet, vil regningen ryge over på varmekunderne. En gennemsnitlig kunde hos Assens Fjernvarmes vil få en ekstraregning på ca. 1700 kr. årligt, fortæller direktør Marc Roar Hintze. ”Når der ikke er tilskud til vores elanlæg længere, vil det blive varmekunderne, der skal betale for produktionen gennem højere varmepriser. Jeg mener faktisk, det er i strid med loven,” siger han.

Bryder med tradition
Marc Roar Hintze kalder det også problematisk, at lovgivningen fungerer med tilbagevirkende kraft. Da investeringerne blev foretaget, var der nemlig ingen slutdato på tilskuddet, og samtidig blev der med energiaftalen fra 2012 direkte opfordret til at omlægge fra kul til biomasse. ”Det helt store problem er, at man nu ændrer på spillereglerne, efter vi har foretaget vores grønne investeringer, der fuldt ud understøtter klima- og energipolitikken fra Christiansborg,” siger Lars Gullev fra VEKS.

Brancheorganisationen Dansk Energi er dybt forundret over lovforslaget og advarer om, at det kan skade investorernes lyst til at putte penge i dansk energiproduktion fremadrettet. ”I den dialog, vi har haft med ministeriet, har vi på intet tidspunkt kunnet forestille os, at de ville smide sådan et lovforslag på bordet,” siger adm. direktør Lars Aagaard, der også mener, det strider med normal praksis fra politisk hold. “I dansk energipolitik har vi en tradition for, at man går nænsomt til værks i forhold til de investeringer, der allerede er foretaget, og hvor folk har handlet i tillid til de forudsætninger, der har været,” siger han.

Tirsdag mødes forligskredsen bag energiaftalen for bl.a. at diskutere lovgivningen fremadrettet.

Kilde: Børsen