Af Tina Kramer Kristensen og Anders Dyrelund

Rapporten viser også, hvilke kilder der er til luftforureningen i København, og hvilke helbredsmæssige effekter luftforureningen har, herunder for tidlige dødsfald. Det er især luftens indhold af NOx, SO2 og partikler mv. i gadeniveau, som har betydning.Den for nogle måske overraskende konklusion i rapporten er, at den lokale forurening fra industrien, herunder fjernvarmeværker, kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg inden for en radius af 30 km kun bidrager med 3,1 pct. af de sundhedsskadelige omkostninger fra alle lokale kilder, mens små fyringsanlæg og vejtransport bidrager med hhv. 39 og 29 pct.Lige så overraskende er det, at disse lokale kilder tilsammen kun bidrager med 5 pct. af skadesomkostningerne ved for tidlige dødsfald – resten, 95 pct., skyldes baggrundsemissionen primært fra udlandet.

Klik for at forstørre. Illus.: Lasse Gorm Jensen. Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Hemmeligheden bag forsyningens ubetydelige andel er, at 99 pct. af København har fjernvarme, som er baseret på forsyning fra store kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg med meget effektiv røggasrensning.Rapporten kommer ikke nærmere ind på årsag og virkning, men man kan med atmosfæriske beregninger vise, hvordan luftens indhold af skadelige stoffer på gadeplan er mange, mange gange større fra små fyringsanlæg end fra fjernvarme fra store effektive anlæg med stor spredning – også selvom der benyttes samme brændsel. Det er således ikke vindkraftudbygningen, men fjernvarmeudbygningen, som er årsag til den relativt gode luftkvalitet.Bedre luftkvalitet er med andre ord endnu et godt argument for at etablere fjernvarme, ud over at fjernvarmen er en vigtig teknologi i fremtidens smarte by, der kan udfase brugen af fossile brændsler med de laveste omkostninger.Allerede midt i 80’erne besøgte chefingeniøren for Beijing Fjernvarme København for at studere vores fjernvarmeudbygning og hente rådgivning og inspiration. I løbet af ti år blev tusindvis af små kulkedler med sort røg og lave skorstene midt i Beijing erstattet af fjernvarme baseret på store kraftvarmeværker med høje skorstene og hvid røg i byens udkant.Allerede i 2000 var der fjernvarme og forbud mod små kulkedler inden for den tredje ringvej. Ingen byer i verden har gjort så meget for at forbedre luftkvaliteten, men byen plages stadig af forurening fra trafikken og udefrakommende forurening, når der er inversionslag, så luftpuden over byen ikke kan slippe væk. Tilsvarende har Milano, som også plages af inversion, set fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg som et vigtigt redskab til at mindske NOx-forureningen fra trafik og små gaskedler i byens centrum.Da vi nu kender hemmeligheden, ville det være en god ide at udnytte den til at markedsføre København og fremme danske energi- og miljøteknologier. Det kan gøres på to måder:

  • Vi kunne i højere grad bruge det gode eksempel fra København til at markedsføre København som energi- og miljøhovedstad, eksempelvis i C40 samarbejdet ved klimatopmødet ‘C40 Mayors Summit’ til efteråret i København og samtidig markedsføre de energiteknologier, der både gavner luftkvaliteten og reducerer brugen af fossile brændsler på en omkostningseffektiv og smart måde. Det samme kan i øvrigt siges om Aarhus.
  • Vi kunne indføre luftkvalitet som en ekstra parameter i de samfundsøkonomiske analyser, så man fremmer løsninger med god luftkvalitet og lader det indgå i markedsføringen. I dag prissættes kun de samlede emissioner, hvorved man ikke får taget højde for den emission, der giver dårlig luftkvalitet, på gadeniveau.

Kronikken er bragt i Ingeniøren 10. januar