Artikel i Børsen, 20. januar 2019:

Især små virksomheder har brug for statens tilskud for at kunne deltage i ekporfremmende rejser. Men op mod hver anden ansøger blev afvist i 2018

Eksportfremstød er en effektiv døråbner for rigtig mange virksomheder. Faktisk oplevede de virksomheder, der deltog i fremstødene i 2016 og 2017, i gennemsnit en eksport-effekt på 1,35 mio kr.

Og det stopper ikke her. Spørger man virksomhederne, oplevede de en samlet eksport-effekt, der lå helt oppe 1,8 mia. kr. i 2016 og 2,8 mia. kr i 2016. Det viser en ny analyse fra Eksportrådet .

Én af grundene til, at mange virksomheder har haft mulighed for at deltage i fremstødene, er et tilskud givet af staten, der dækker op mod 50 pct. af virksomhedernes udgifter til de eksportfremmende rejser. Men kun halvdelen af de virksomheder, der søgte i 2018, fik tilskuddet. Det gik især udover små og mellemstore virksomheder, som derfor ikke havde mulighed for at deltage i rejserne.

Datterselskab i Østen
CT-Technologies
er en de virksomheder, der har nydt godt at eksportfremstødene. De sidste fire år har de deltaget ca. to gange årligt. “Eksportfremstødene har haft stor betydning for den størrelse, vi har i dag,” siger Beway Bakir , der er salgs- og marketingdirektør i CT-Technologies.

Virksomheden, der leverer paneler til isolering af kølehuse til mad, har fået mange nye kontakter og projekter ved at deltage i eksportfremstødene. Blandt andet har de som følge af et eksportfremstød i 2015 et datterselskab på Filippinerne i dag, et land, der også er blevet deres største marked. Og for en smv som CT-Technologies med ca. 50 ansatte ville det have stor betydning, hvis de ikke kunne få tilskud til rejser. “Det ville nok betyde, at vi ikke ville sige ja til lige så mange eksportfremstød, og det ville være rigtig ærgerligt. Jeg tror ikke, vores forretning ville have samme størrelse, som den har i dag. Vi ville nok være 25 pct. mindre, hvis det ikke var for fremstødene, og det viser, hvor vigtigt tilskuddet er,” siger han.

50 pct. af ansøgere afvist
Som en del af finansloven fra 2016 ligger en fast bevilling på ca. 20 mio. årligt til eksportfremstød. Den blev i 2018 videreført til 2021 med en ekstrabevilling på ca. 14 mio. kr., og det betyder, at det samlede årlige tilskud ligger på ca. 34 mio. kr. Den bevilling ser dog ud til at forsvinde i 2022, og det årlige tilskud vil derfor blive skåret med 13 mio. kr. ned til 21 mio. kr. Det betyder, at færre virksomheder vil kunne få tilskud til at deltage i fremtiden.

Hos Dansk Industri (DI ) mener man, at eksportfremstød er en fantastisk måde at markedsføre erhvervslivet på. Her har man i mange år arrangeret op mod 40 eksportfremstød årligt verden over, senest i Pakistan og Indien, og man oplever, at tilskuddet til eksportfremstødene især for de mindre virksomheder betyder meget. Peter Thagesen , underdirektør i DI , mener derfor, det er vigtigt, at man i kommende finanslovforhandlinger fortsat prioriterer fremstødene, og at det ikke er nok bare at fastholde tilskuddet på 34 mio. “Man bør snarere sætte den op til et permanent niveau på mellem 50-60 mio. kr. Den vigtigste drivkraft for økonomisk vækst i Danmark er jo eksporten,” siger underdirektøren.

Hos SMV Danmark ser man også gerne, at eksportfremstødene er en prioritet i fremtiden. “Det er nok den bedste investering, det danske samfund kan gøre, og man burde øge bevillingen, så snart der var mangel på midler, så man ikke gik glip af en eneste ny eksportør. Men politikerne er desværre nærmest ligeglade,” siger Jens Kvorning , internationaliseringschef hos SMV Danmark.

Han mener, at politikerne ikke ser fremstødene som det springbræt, de er: “I 2018 blev halvdelen af ansøgningerne afvist alene på grund af “for få midler”, og det er fuldstændig godnat. En række undersøgelser har vist, at hver krone, der bruges på eksportfremstød, giver eksport på mellem 100 og 128 kr. Men eksport er et fuldstændigt underprioriteret område”.