Du kan møde Søren Rygaard, vicedirektør i elhandelsselskabet Neas Energy A/S, på Energipolitisk Konference 2019. Her giver han varmesektoren et par gode råd om fremtidens el-forbrug.

Du kan møde Søren Rygaard, vicedirektør i elhandelsselskabet Neas Energy A/S, på Energipolitisk Konference 2019. Her giver han varmesektoren et par gode råd om fremtidens el-forbrug.

Der blæser nye politiske vinde om elektrificering af varmesektoren. Målet er at udnytte den grønne vindmøllestrøm, og fjernvarmeselskaberne skal ikke længere være el-producenter, men el-forbrugere af el til varmepumper og elkedler. Det tema tager Energipolitisk Konference 2019 op.

Men hvad skal fjernvarmeselskaberne være opmærksomme på i den forbindelse? Vi har spurgt Søren Rygaard, vicedirektør i Neas Energy A/S, som er et internationalt energihandelsselskab, der bl.a. sælger el. “Det varmesektoren skal sikre sig er, at den fornødne el-effekt stilles til rådighed af elsektoren, altså af deres netselskab. Det vil nok nogle steder kræve investeringer i distributionsnettet”, forklarer han.

Han fortæller, at el-sektoren skelner mellem afbrydelighed eller ikke-afbrydelighed, og at varmesektoren skal tage stilling til hvilken løsning, den ønsker. Den billigste model er afbrydelighed, men så kan elselskabet også af og til lukke ned for elforsyningen ved spidsbelastninger. “Derfor er det yderst vigtigt, at hvis varmesektoren ønsker afbrydelighed, skal der være backup i form af anden varmeproduktion”, siger Søren Rygaard.

Han anbefaler desuden, at fjernvarmeselskaberne er opmærksomme på selve automatikken og styringen af elforbruget på elkedler, varmepumper, fordi en optimering forudsætter, at man har data i onlineformater.

Der er behov for en ikke-elbaseret backup
Søren Rygaard forklarer, at hvis man alene vil bruge el i sin varmeforsyning, vil varmeprisen svinge i takt med elprisen.  Så en høj elpris er dermed også lig med en høj varmepris, og han påpeger at der i perioder kan opstå høje elpriser. “Det helt essentielle for elprisen er, at udbud og efterspørgsel mødes. Kan et kommende elforbrug dækkes med vind, hydroenergi, sol eller biomasse, vil prisen blive lav, men kan det ikke, vil prisen blive høj, endda meget høj. I og med at kul og gasværker forsvinder, og som i dag giver den marginale elpris , vil det være endnu dyrere enheder, der vil sætte elprisen. Så i de perioder ville det være fordelagtigt at benytte sig af en anden varmekilde end forbrugsenheder, der bruger el til at producere varme”, forklarer han.

Om nedlæggelsen af kraftvarmekapaciteten hos fjernvarmeselskaberne fortæller Søren Rygaard, at der er stor forskel på Vest- og Østdanmark. I Vestdanmark er infrastrukturen ret robust på grund af kablerne til nabolandene, og derfor kan man undvære gas- og kulfyrede værker – også selv om der ikke er vindmøllestrøm. “Situationen i Østdanmark er lidt anderledes, hvor jo koblingen til Sydsverige er yderst vigtig og skal være i drift, når det ikke blæser. I hele det sydsvenske område er der nemlig også et underskud af effekt til tider, og i situationen hvor hele kapaciteten skal deles med Sjælland kan det blive et problem at dække behovet. Så inden varmesektoren vælger at skrotte deres elproduktion, som kunne være værdifuld for el-systemet, er rådet, at de nok lige skal undersøge, om deres kapacitet har værdi i form af backup-kapacitet. Dog er der nok ingen diskussion om, at der vil ske en nedgang af de decentrale el-producerende enheder på sigt, da der nok ikke kan skabes værdi i at beholde dem.”

Søren Rygaard forklarer, at når løsningen når en backup for el-systemet forsvinder, at de el-forbrugende enheder kan stoppes i tilfælde af for lidt effekt i systemet, og varmen skal så komme et andet sted fra, fx en naturgasfyret kedel.

Meld dig til Energipolitisk Konference 26. marts
Du kan høre Søren Rygaard på Energipolitisk Konference 26. marts. Her giver han sammen med en række andre indlægsholdere bud på, hvad konsekvenserne af overgangen fra el-producent til el-forbruger bliver. Desuden kan du overvære en politisk debat med Europaparlamentsdebat om fremtidens energipolitiske situation i EU.

Se program og meld dig til