Beskrivelse

Fjernvarme kommer i fremtiden til at integrere en lang række energikilder, for at levere varme til forbrugerne uden brug af fossile brændstoffer. Nøglen til det er varmelagring, og danske fjernvarmeværker har allerede taget de første skridt.

Hvilken rolle skal fjernvarme have i fremtidens energisystem, når Danmark skal gå fra fossile brændsler til vedvarende energi? Dette spørgsmål optager for øjeblikket både politikere og industrien. Både forbrugerne, leverandører og samfundsøkonomien påvirkes af flukturerende elpriser og elproduktion. Integration af elproduktionen med fjernvarmen kan løse den udfordring, og det kræver varmelagring.

“Lagring er nøglen til en fuld integration af vedvarende energi i fjernvarmesystemet. Det er varmelagring, der gør, at vi kan udnytte den overskudsvarme fra eksempelvis solvarmeanlæg, og energi fra vindmøller”, siger direktør for Fjernvarmeindustrien Lars Hummelmose.

Fjernvarmeindustrien forsøger i øjeblikket at integrere el fra vindenergien med fjernvarmesystemet. Det sker ved hjælp af varmelagring. Mange anlæg er først kommet op at køre nu, men resultaterne ser lovende ud. Dette bakkes op af en udredning fra Energistyrelsen, der slår fast, at varmepumper og varmelagringsteknologier er afgørende for at anvende vind i fjernvarmesystemet.

Vi har lavet en kort gennemgang af fire forskellige varmelagringsteknologier. Information er indhentet fra Energistyrelsens udredning. Læs udredningen her.

Borehulslagre
Hvad Et system af lodrette borehuller, hvor varmt opvarmer den omkringliggende jord om sommeren og aftapper jordens varme om vinteren.
Borehulsdiameter 100-150 mm
Borehulsdybde 30-100 m
Afstand mellem borehuller 2-4 m
Størrelsen 19.000 m³ jord (Brædstrup)
Kapacitet 630 MWh (Brædstrup)
Tab 23,4 % (Brædstrup beregnet)
Temperaturspænd 10-90ᵒ C (i Brædstrup er makstemperaturen 70ᵒ C)
Pris 3,2 kr./KWh

 

Damvarmelager
Hvad En kunstig dam med vand, der varmes op af solvarme. Den er udformet som en omvendt pyramidestub med et isolerende låg på toppen.
Størrelsen 75.000 m³ (Marstal) / 60.000 m³ (Dronninglund) / 220.000 m³ (Planlagt i Vojens)
Kapacitet 6.960 MWh (Marstal) / 5.570 MWh (Dronninglund)
Tab 20-25 %, hvoraf 10 % går til jorden
Temperaturspænd 10-90ᵒ C
Pris 3,1 kr./KWh, eller 283 kr./m³

 

Ståltanke
Hvad Meget anvendt form for korttidslagring af varme. Kan dække varmebehovet for 1-4 dage afhængig af sæson. Anvendes så varmeproduktion og forbrug kan ske på forskellige tidspunkter.
Kapacitet 150 MWh for en 3000 m³stor ståltank.
Størrelsen 3.079 m³ (gennemsnitlig)
Udnyttelsesgrad 90 procent
Tab 3-4 Procent
Temperaturspænd 85-100ᵒ C, returtemperaturer 30-45ᵒ C
Pris Mellem 1000-4000 kr./m³. Det svarer til cirka 26 kr./KWh for en 3000 m³ tank

 

Aquiferlagre
Hvad Anvendes til opbevaring af varme op til 20ᵒ C. Koldt vand pumpes op fra undergrunden og varmes op af overskudsvarme fra industri, fjernvarme. Det er også muligt at lagre vand fra søer og hav i sommerperioden.
Kapacitet 600-700 kW ved temperaturforskel på 10ᵒ C,1500 kW (bjerringsbro)
Størrelsen 160 m³ (Bjerringbro)
Tab 30 procent
Temperaturspænd 20ᵒ C varmt – 9ᵒ C koldt (Bjerringsbro)
Pris 19 millioner (Bjerringsbro) = 75-100 kr./m³, 5000-7000 kr./kW
Drift 10 – 80 kr./MWh