Beskrivelse

Et unikt partnerskab mellem Grundfos og Bjerringbro Varmeværk viser, hvordan fjernkøling og fjernvarme kan gå hånd i hånd. Et underjordisk køleanlæg leverer 100 procent køling til Grundfos og 15 procent af varmen til Bjerringsbro Varmeværk med besparelser til både fjernvarmekunder og Grundfos.

Grundfos og Bjerringbro Varmeværk har indgået i et partnerskab, som viser, at samspil mellem køling og varme kan lade sig gøre og endda giver overskud. Tilsammen sparer Grundfos og varmeværkets kunder tre millioner årligt. Det betyder en billigere varmeregning for 2.100 fjernvarmekunderne og lavere driftsomkostninger til køling for Grundfos.

Partnerskabet går ud på, at Bjerringsbro Varmeværk i vinterperioden producerer køling til Grundfos og samtidig udnytter varmen fra kølemaskinerne til fjernvarme. Om sommeren henter Grundfos køling fra et grundvandsmagasin. Energien fra nedkølingen udnytter varmeværket til fjernvarme om vinteren.

Det er i sig selv usædvanligt, at en by og en privat virksomhed foretager en investering i fællesskab, og hvor virksomheden leverer fjernvarme til borgerne. De næste 15 år kan borgere og Grundfos være sikre på, at samarbejdet fortsætter. Det er tilbagebetalingstiden på den i alt 27,7 millioners store investering. En udgift som Grundfos og Bjerringbro Varmeværk deler.

”Vi kan se, at alle parter har gavn af løsningen. Derfor kalder vi det heller ikke for et samarbejde, men et partnerskab. Begge parter investerer, og vi deler overskuddet ligeligt imellem os”, siger Senior Environment Engineer Klaus E. Christensen fra Grundfos. Han har i 10-15 år fulgt udviklingen på lagring af overskudsvarme.

Lagrer til fjernvarme

I Danmark er det ganske få steder, man finder lignende anlæg. Der er typisk private virksomheder, der bruger grundvandsmagasiner til køling. Bjerringsbro er det eneste sted, der udnytter overskudsvarmen fra kølevandet til fjernvarmenettet. I Holland og Sverige er lagring i grundvandsmagasiner en udbredt teknologi, men kun et fåtal af disse lagre bliver udnyttet til fjernvarme.

”I det øjeblik vi producerer køling, er der et varmeoverskud, og der har vi valgt at bruge det varmeoverskud i fjernvarmen. Der er fuld synergi mellem fjernkøling og fjernvarme i at lave det på denne her måde, hvor vi er i stand til at gemme energien fra sommeren og bruge den om vinteren”, siger Klaus E. Christensen.

Klaus E. Christensen spår, at Danmark kommer til at se flere anlæg, som udnytter overskudsvarmen fra industriproduktion og køling af produktionsapparater, som Grundfos har gjort det. Samme konklusion kommer også fra Energistyrelsen, som har undersøgt potentialet for varmelagring i Danmark. Læs udredningen her.

”Det er sikkert, at man kommer til at se flere løsninger, hvor overskudsvarmen bliver udnyttet. Det springende punkt er, at om man kan gemme energien om sommeren. Hvis man kan løse udfordringen med at lagre energi, så har det en kæmpe fremtid. Vi i industrien skal bare finde den bedste løsning”, vurderer Klaus E. Christensen.

Anlægget i Bjerringsbro er et såkaldt aquiferlager, hvilket er bekrevet sammen med tre andre varmelagre i denne artikel.