Topchefen i Danfoss ser gerne et europæisk 2030-mål for energieffektivitet, men kan regeringscheferne ikke blive enige, er det ingen katastrofe.

“Der er good news og bad news.”

Sådan siger Danfoss-topchefen Niels Bjørn Christiansen, når det gælder EU’s omstridte 2030-mål, som medlemslandenes regeringsledere inden længe skal finde en løsning på. Det skriver Energiwatch.

Ifølge Niels Bjørn Christiansen er det “good news”, at både kommissionen og EU-parlamentet går efter en CO2-reduktion på 40 pct. Til gengæld er det “bad news”, at EU-kommissionen er gået væk fra et mål for energieffektivitet (EE), som lader til at blive det mest sandsynlige udfald, eftersom både Tyskland og Frankrig har erklæret sig enige med kommissionen.

“Vi fik trods alt sat et mål på den øverste skala (en CO2-reduktion på 40 pct. fra kommissionen og parlamentet, red.), som har et ret højt ambitionsniveau, og det er vi sådan set glade for. Det, vi diskuterer i øjeblikket, er, at der ikke er et mål for energieffektivitet. Det vil vi selvfølgelig gerne have, at der var, men det er svært at vurdere, hvor meget forskel det ville gøre,” siger Danfoss-chefen i et interview med EnergiWatch.

Mål ikke altafgørende

Ifølge Niels Bjørn Christiansen vil et 2030-mål for EE nemlig ikke nødvendigvis betyde, at lande som Tyskland, Frankrig m.fl. vil skrue op for hastigheden, når det gælder investeringer i EE – i hvert fald ikke på kort sigt.

Det skal i stedet være det økonomiske argument ved energieffektivitet, der vinder, når skal træffes beslutninger om EE-investeringer, som Danfoss-forretningen har gavn af. Det sker allerede i andre dele af verden, hvor man ikke behøver et mål for at sætte gang i mere energioptimerende aktiviteter, forklarer han.

“Vi kan se, at russerne og kineserne ikke venter på et mål. Det gør amerikanere heller ikke, da det fungerer på en anden måde. Så det er i virkeligheden lidt et europæisk spørgsmål,” siger han.

Handler om sætte fokus

Når det er sagt, vil et mål dog “helt klart” være at foretrække, lyder det fra Danfoss-bossen.

“Jeg vil selvfølgelig hellere have målet end ikke have målet, men effekterne af målet er mere langsigtede. På kort sigt betyder det mindre,” siger han og understreger samtidig, at et evt. mål skal være nationalt bindende, hvis det overhovdet skal have en effekt.

“For hvis EU sætter et mål og så bagefter skriver, at landene ikke er forpligtet til det, så er det ligegyldigt,” fastslår han.

For ham at se, er det ikke kun målet i sig selv, der kan rykke noget i EU – det er i lige så høj grad den opmærksomhed, der vil komme om energieffektivitet, der vil betyde noget.

“Nogle gange kan lovgivning være med til at skabe bevidsthed omkring et tema. Energikrisen i 1970′erne var jo fantastisk på den måde, at folk pludselig blev bevidste om energi, og det har hjulpet utroligt meget på forståelsen. Det er stadig en af de store udfordringer, og her tror jeg, at et 2030-mål for energieffektivitet kan hjælpe,” siger han.